CSI vandt fornyligt finansieringen af PC´ere for 30 mio. kr. Vores konkurrent var leverandørens eget finansieringsselskab som tilbød en meget billig leasingsats. Faktisk så billig at kunden troede beslutningen var let. Til at starte med.
Da CSI antydede at konkurrentens leasingsats var urealistisk læste CIO´en kontraktudkastet igennem. Her er hvad han fandt: vores konkurrent gav sig selv ret til at opkræve en måneds leasingydelse ekstra ved udløb af leasingperioden. Denne detalje fjernede forskellen mellem de 2 leasingsatser og gav en udfordring på integriteten.
Den eneste måde at sammenligne leasingtilbud på er at læse det som står med småt. Lave priser betyder ikke noget hvis du er låst med vilkår der koster jer mere i det lange løb.
Her nogle spørgsmål du kan stille for at undgå lignende udfordringer:
- Er der nogen udgifter involveret så som udbetaling, depositum eller andre gebyrer?
- Hvor meget fleksibilitet ønsker du når leasingperioden udløber? Krav om at skulle købe udstyret, forlænge leasingperioden eller udskifte udstyret med det samme leasingselskab, er dårlige tilbud.
- Hvordan fastsættes markedsværdien hvis du ønsker at købe udstyret? Er der procedurer for vurdering af tredjepart, hvis begge parter er uenige?
- Er procedurerne for returnering af udstyret vanskelige eller urealistiske? Skal du eksempelvis bruge original emballage eller vedlægge manualer og kabler?
Dette er blot nogle få eksempler på potentielle problemer at holde øje med. Det er vigtigt at læse vilkårene godt igennem, at kunne sammenligne ”æbler med æbler”, lytte til dit instinkt, hvis du vil træffe den bedste beslutning.